Kiropraktisk Klinik Sæby
Klinikken
Så er du i trygge hænder
I Kiropraktisk Klinik Sæby behandles funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet. Det gøres ved at korrigere led og muskler i rygsøjle, bækken, arme og ben med hænderne – uden brug af medicin.
Ved funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet forstås, at led og muskler ikke fungerer optimalt. Problemerne kan være forårsaget af uheld, sportsskader, mangel på fysisk aktivitet, forløftninger, gentagne og ensidige belastninger, dårlig holdning, anden sygdom eller stress. Det kan føre til akutte smerter og invaliditet.
Jette Vestergaard og Scott Torkelsen
Klinikken drives af kiropraktorerne Jette Vestergaard og Scott Torkelsen. Begge er uddannet på Palmer College of Chiropractic i USA i 1986.
Jette Vestergaard havde indtil april 2005 egen klinik i Frederikshavn, men har sammen med Scott Torkelsen åbnet klinikken i Sæby med lyse, moderne og handicapvenlige forhold.
Jette og Scott sørger altid for at være opdateret med den nyeste viden, så patienterne får den bedst mulige og mest skånsomme behandling en moderne kiropraktisk klinik kan tilbyde.
Jette og Scott er medlemmer af Nordjyllands Amt Kiropraktor Forening samt Dansk Kiropraktor Forening og har været statsautoriserede kiropraktorer siden autorisationens grundlæggelse.



